LeDoux, J.E. (2000). Emotion circuits in the brain. Annual Review of Neuroscience, 23: 155-184.
Historisk
Tidligere mente man at det var det limbiske system der havde med emotioner at gøre. Dette udgjorde forklaringen en del år og derfor er der i mange år ikke blevet forsket så meget i emotioner. Nu er emnet taget op igen. Indenfor kognition arbejder man med emotioner som processer der kan opdage og responderer på frygt og ikke de subjektive stadier af frygt som opleves (Ledoux).
Amygdala forbindes med emotioner og oftest med negative emotioner som angst. Den er placeret i den mediale temporallap lige over hippocampus.
Fearconditioning
Noget at det man har undersøgt er fear conditioning. Det er amygdala der er den centrale hjerne del.
I fear conditioning arbejder man med at en neutral stimulus (CS) fx en tone, kan udløse noget alene efter man har gjort det gentagne gange samtidig med en biologisk event unconditioned stimulus (US) fx et stød.
Når tonen så lyder alene vil man sætte i beredskab, som hvis man fik stød. Det der neurologisk sker er at information om CS og US sendes fra sanserne til amygdala og amygdala sender output til hjernestammen som resulterer i kropslige responser.
Nogle af de mekanismer kroppen kan sætte i gang er fx: Frysning (altså at stå stille), autonome responser som hjertebanke, forøget blodtryk, hormonelle responser, rystelser, blinken med øjnene og ændring i smerte sensitivitet.
Amygdala
Amygdala kan deles op i 12 underområder. Nogle af de essentielle for fearconditioning er: Lateral nuclei (LA), Basal nuclei (B), Accessory basal nuclei (AB) og Central nuclei (CE).
Input àLA sender besked til B, AB og CE
B og AB sender også til CE
CE à output
Der er to pathways til amygdala. En gennem cortex (high road) og én direkte fra thalamus til amygdala (low road).
(Der kan både komme input til amygdala fra thalamus og cortex. Men nyere studier viser at cortex pathway’en lærer langsommere og at plasticiteten i amygdala korrealerer med aktiviteten i thalamus, hvilket ligger større vægt på vigtigheden af den direkte thalamus-amygdala pathway.)
Kontekstuel fearconditioning
Ved en helt almindelig CS fx en tone, går der information fra CSà LA à CEà hjernestammen.
Når man reagerer på at komme tilbage til det rum, hvor tonen lød og stødet udløst kaldes det en kontekstuel fearconditioning. Dette inddrager både amygdala og hippocampus. Hippocampus sender til B og BA i amygdala, og skade på disse områder interferere med kontekstuel fc.
Kontestuel stimulus àHippocampus à B/BAàCEàhjernestammen. Dvs her går inputtet ikke til LA.
Er amygdala vigtig for opbevaring?
Nogle forfattere har foreslået at amygdala ikke er stedet for opbevaring og der sker ikke plasticitet under fearconditioning og i stedet blot modulerer minder andre steder fra. Dette mener Ledoux ikke – amygdala modulerer mindre fra andre hukommelsessytemer, men den også udsat for plasticitet – dette har man vist ved at inaktiverer amygdala under læring (ved fearconditioning) finder denne ikke sted.
Den menneskelige amygdala
Mange af de teorier der er præsenteret ovenfor er antagelser ud fra dyreforsøg. Men noget af det man har vist i mennesker er også: Man kan se at skader i amygdala forhindre folk i at genkende frygtsomme ansigtsudtryk eller en frygtsom toneleje i en stemme.
Aktiviteten i amygdala korrelerer stærkest med aktiviteten i thalamus – hvilket igen bekræfter det som tidligere sagt vigtigheden af den direkte thalamus – amygdala pathway.
Angstsygdomme
Selvom alt der har med angst at gøre ikke kan forklares ud fra fearconditioning, så er der optimisme omkring at man kan finde frygt indlærings processer svarende til fearconditioning der kan forklarer angst-sygdomme som PTSD eller panik-angst.
Kognitiv-Emotionel interaktion
Amygdala modtager input fra sansemodaliteternes områder og sender information tilbage til disse områder. Denne interaktion lader amygdala bestemme om der er farer i sanseverdenen. Amygdala modtager kun information fra de sene stadier i kortikal processering, men kan projicerer tilbage til de tidlige stadier, hvilket lader amygdala få indflydelse på hvilke slags input der sendes til den selv.
Hos mennesker betyder en skade på amygdala også at der sker interferens med implicit emotionel hukommelse, men ikke eksplicit. Hvorimod skade på medial temporallappens hukommelsessystem giver skade på den eksplicitte emotionelle hukommelse, men ikke den implicitte.
Phineas Gage:
Orbitofrontal cortex:del af præfrontal korteks, lige over øjnene. Præcis hvilken funktion OFC har, er svært at slå fast, den har mange funktioner som samlet kan klassificeres som social og emotionel beslutningstagen. Beslutningstagen i hverdagen kræver integration af adskillige ting (social situation, humør, mål…).
Socialt: Personer med skader OFC får problemer med social beslutningstagen, de kan ikke tolke de cues der er i en social kontekst (hvad er passende at gøre). I stedet stoler de udelukkende på perceptuel information à utilization behavior. OFC patienter har heller ikke nogen fornemmelse for fremtid, sociale normer, er ofte anvarsløse, nogle gange aggressive og mangler empati (som Gage).
Somatiske markører – risikovillighed….
PsykNoter 