Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.). Part V. Hove (UK): Psychology Press.
Passer, W. M. & Smith, E. R. (2007). Psychology. The Science of Mind and Behavior (3. udg.). Kapitel 5. Boston: McGraw-Hill.
Definition af bevidsthed (PS):
Subjektivitet og privathed: Andre mennesker kan ikke vide hvad der er virkelighed for dig.
Dynamisk og i forandring: Vi driver ind og ud af forskellige stadier i løbet af dagen. De stimuli vi modtager er et konstant flow og ikke statisk.
Selv refleksiv og central i vores egen sense of self: Du kan reflektere over at du er bevidst om forskellige ting.
(EK)
Bevidsthed tillader os at handler mere fleksibelt i vores miljø, end hvis vi ikke havde haft den.
Kognitivt synspunkt på bevidsthed (PS):
Ser det ubevidste som noget, der er i harmoni med det bevidste. Det bevidste og ubevidste mentale liv er komplementerende informationsprocessering. Vi har både kontrollerede kognitive processer som fx planlægning af en ferie, men vi har også automatiserede processer som forekommer mere ubevidst. Vi gør det uden at være bevidst opmærksomme på det fx når vi udfører rutiner især i velkendte omgivelser (at køre bil, uden man tænker over det). Det er opgaver hvor man i starten brugte en hel del opmærksomhed, som efterhånden sker uden vores bevidste opmærksomhed.
En af ulemperne ved automatiserede processer er at de kan forhindre os i at finde nye måder at gøre tingene på. Kontrolleret processering er langsommere, men mere åben og fleksibel. Men på trods af dette ser mange af vores vellærte og automatiserede handlinger ud til både at blive udført bedre og hurtigere. Automatisk processering åbner også op for delt opmærksomhed, når man kan udfører to ting på én gang. (Malene: Minder meget om ekspertpræstation)
Dual -aspect theory (EK)
Dual aspekt teori bygger på Spinozas dobbelt aspekt teori, som går ud på at mind og body er to sider af samme sag (som to sider af en mønt). Dvs fx aktivitet og passitivitet i mind fører til aktivitet eller passitivitet i body og omvendt.
Velmans udviklede teorien til også at gælde for bevidsthed. Hans ide var at hjerneaktivitet og bevidsthed er to sider af samme sag.
Rent praktisk kan man se de som om at forskeren kan sige: jeg ved noget om din fysiske tilstand du ikke gør (via hjernescanning), men du ved noget om dem jeg ikke gør (hvordan de opleves). For præcis at sige hvad der sker, må man både have 1. person og 3. persons perspektivet.
Mange beviser fra medicinsk behandling viser at fysiske tilstande kan ”skabe” mentale tilstande, men ideen om at mentale tilstande kan skabe fysiske tilstande er stadig kontroversiel (ifølge Eysenck og Keane), selvom der er meget bevismateriale der støtter det (fx placebo).
Global workspace and working memory
Vi er kun bevidste om en meget lille del af den information vores krop får. Den del vi er bevidste om er oftest den vigtigste.
Baars teori om global workspace går ud på at bevidste begivenheder foregår i bevidsthedens teater, som er global workspace. Der er et spotlight (det som vi er bevidste om), omkring dette er der noget vi ikke ser så tydeligt, og så er der det, vi slet ikke er bevidste om.
Han argumenterer for en forskel mellem at vælge en ”oplevelse” (experience) og være bevidst om den valgte event. Opmærksomhed er at vælge et tv-kanal, bevidsthed er billederne på skærmen.
Bevidsthed er altså en global workspace i hjernen, en begrænset hukommelses kapacitet, som kan integrere mange konkurrerende og samarbejdende input netværk. Global workspace er involveret i bevidst perception, forestillingsbilleder, indre tale og mål.
Der er ligheder mellem global workspace og Baddelys central executive, som er en modalitets fri, begrænset kapacitets –komponent, som integrere information fra forskellige komponenter. Man har vist ved opgaver som dual task, at der er brug for bevidst opmærksomhed i working memory. Forskellen på WM og GW, er at man kan blive bevidst om alle de ting man har i WM, men det er langt fra alle de proceser der er i GW man kan blive bevidst om.
Et af argumenterne for at ikke bruge WM i denne her forbindelse, er at WM ikke er bevidst i sig selv, men er med til at arbejde på at processer bliver bevidste.
Daheane og Naccaches teori
Har udviklet og udvidet Baars teori om GW (global workspace). 3 ekperimentelle fund, ligger til grund for udvidelsen af teorien. 1. Det meste informationsprocessering sker ikke bevidst. 2. Daheane og Naccaches argumenterer for at opmærksomhed er en vigtig for-tilstand for bevidsthed (fx filmen med gorillaen). 3. Flere specifikke mentale operationer kræver bevidsthed (planlægning og evaluering).
Bevidst som ubevidst processering kræver et antal specialiserede processorer og ud over disse et distribueret neuralt system eller workspace, med langdistance interconnectivitet, der potentielt kan forbinde multiple specialiserede hjerne områder i et samarbejde. Der er et kontrolsystem som gør noget af denne informationen fra de specialiserede processorer bevidst og bruger det fleksibelt til at udfører komplekse opgaver. Dette kontrolsystem, som er indført af Daheane og Naccaches minder meget om Baddelys central executive eller Baars global workingspace.
Bevidsthed om noget, kan altså associeres til aktivitet i forskellige områder.
Hvor sidder bevidsthed i hjernen?
De mener at områder involveret i global workspace og bevidsthed er bl.a. prefrontal cortex og anterior cingulate. Disse to områder er bl.a. aktive, når folk skal udfører opgaver, der kræver bevidsthed. Men der er forsøg der har vist, at når opgaverne bliver automatiserede forsvinder en sådan aktivering.
Man har også lavet forsøg med binocular rivalry (hvor forskellige stimuli bliver præsenteret for hvert øje) og der hvor man skulle være bevidst skiftevis om den ene og den anden var der høj aktivitet i prefrontal cortex og anterior cingulate.
Kritik
Bevidsthed sker ofte efter den afgørende processering. Når man læser er man ikke bevdist om alle de sanse og lys indtryk man får fra bogen og lampen, nej man er bevidst efter processeringen om det budskab man fortolkede. Informationen (sanseindtryk fra forskellige modaliteter) integreres altså ikke i bevidstheden, men ER allerede blevet integreret inden det når bevidstheden.
Desuden beskrives bevidsthed fra et 3. Personsperspektiv når man undersøger det og ikke fra et 1. Personsperspektiv.
Forestil dig man fik en computer til at udfører alle de processer som hjernen gør ved bevidsthed og påstod den var ved bevidsthed…
PsykNoter 