Kapitel 11: Akalkuli

Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Akalkuli = erhvervet forstyrrelse af regneevnen efter hjerneskade og ses hyppigst efter skader i posteriore områder i venstre hemisfære (især ved læsioner, der inkluderer venstre parietallap).

Akalkuli er en samlebetegnelse for forskelligartede forstyrrelser i regnefærdigheder, som opstår hos personer, der tidligere har kunnet regne – børns vanskeligheder med at indlære tal og regnefærdigheder benævnes dyskalkuli.

Der skelnes mellem primær og sekundær akalkuli:

          Primær: kendetegnes ved, at regnevanskelighederne ikke kan henføres til andre kognitive problemer + øvrige kognitive funktioner er relativt bevaret.

          Sekundær: kendetegnes ved vanskeligheder med talbehandling og regne­opgaver, som skyldes andre kognitive deficits (fx opmærksomhedsforstyrrelser eller afasi).

Talkoder: Tal kan repræsenteres på tre forskellige måder:

1)    Ord (= femogtyve).

2)    Cifre (= 25).

3)    Mængde (= abstrakt repræsentation af mængde fx bestemme hvilket af to tal, der er størst).

à Disse repræsentationer kan skades relativt selektivt og har formentlig relativt uafhængige cerebrale grundlag.

Primær akalkuli (anaritmetia):

Kendetegnes ved svækket forståelse af numeriske begreber og symboler samt vanskeligheder med at anvende syntaktiske regler (fx sætte ”in mente”).

Diagnosen forudsætter, at patienten har problemer med regning i både tale og skrift.

Primær akalkuli kan optræde uden afasi, agrafi, aleksi ovs., men såkaldte ”rene” patienter har typisk andre forstyrrelser.

Primær akalkuli er ofte et symptom i Gerstmanns syndrom, hvor den kritiske læsion lokaliseres i venstre gyrus angularis.

Primær akalkuli ses sjældent efter fokale læsioner, men er hyppig i forbindelse med demens.

Sekundær akalkuli (ift. sprogrelaterede forstyrrelser):

Verbale repræsentationer af tal behandles formentlig i venstre hemisfæres sprog­område, og forstyrrelser i sprogfunktioner vil typisk også påvirke evnen til at forstå og opfatte tal.

Forstyrrelser i identifikation af cifre ses typisk ved occipito-temporale læsioner i venstre hemisfære, som også giver ren aleksi.

At producere en sekvens af ord for at benævne tallet er ofte problematisk for afasi-patienter.

Omsætningen fra tal til ordsekvens kan bryde sammen på flere måder – man skelner mellem leksikale og syntaktiske fejl:

          Leksikalefejl: Patienten anvender rigtig ordramme (beholder tallets format). Fx 504 benævnes sekshundredeogsyv dvs. korrekt antal cifre, men siges forkert.

          Syntaktiske fejl: cifrene identificeres korrekt, men sættes i forkert ramme.      Fx 504 benævnes fireoghalvtreds.

à Patienter anvender ofte tællestrategier eller deres fingre for at vise, hvad et tal repræsenterer.

 

Spatial akalkuli:

Kendetegnes ved, at patienten har svært ved at opstille regnestykker og løse dem, da de har problemer med at afkode tallets position.

Patienten er ofte bedre til at regne i hovedet end på papir.

Spatial akalkuli ses ofte efter skade posteriort i højre hemisfære.

 

Frontal (eksekutiv) akalkuli:

Kendetegnes ved, at patienten har svært ved udregning, der kræver flere trin.

Patienterne er desuden bedre til skriftlige udregningsopgaver end mundtlige pga. øget krav til arbejdshukommelsen og fokuseret opmærksomhed.

 

Gerstmanns syndrom:

Er kendetegnet ved fire forstyrrelser:

1) Primær akalkuli

2) Fingeragnosi (problemer med at benævne og identificere individuelle fingre).

3) Højre/venstre konfusion

4) Agrafi

à Iføgle Gerstmann optræder de fire forstyrrelser efter skade i venstre gyrus angularis – og afspejler en fælles forstyrrelse = et svækket kropsskema.

Der er dog problemer med denne udlægning, og syndromet er meget omdiskuteret.

          Ofte er der ikke kun højre/venstre konfusion, men også forstyrrelse af andre rumlige forhold såsom op vs. ned og ind vs. ud.

          Fingeragnosi er desuden ikke kun begrænset til fingrene, men også tæerne.

à Dette peger på, at den grundlæggende forstyrrelse ikke er svækket kropsskema, men snarere en spatial forstyrrelse.

Gerstmann syndorm er rapporteret efter skader i stort set hele hjernen, hvor enkelte af de fire forstyrrelser har manglet (typisk agrafi).

 

Rehabilitering:

Akalkuli er svær at undersøge og klassificere, derfor findes der også kun meget få metoder ift.. genoptræning af regnefærdigheder.

 

 

 

Skriv en kommentar