Qvortrup, L. (2002). Det lærende samfund: hyperkompleksitet og viden. København: Gyldendal. Kap. 7 (25 s.)
Perspektiv:
Open system.
Hvorfor er lærende organisationer opstået?
Polycentreret samfund ”kræver” polyoptisk (lærende) organisation: Med polyoptisk menes at den lærende organisation må iagttage omverden gennem flere optiker.
Eksempelvis: Via prioritering og regulering af ovennævnte optiker, genskaber den lærende organisation via egne iagttagelser af omverden, sin egen iagttagelses konditionering: Dvs. Den lærende organisation baser sig dels på:
A) selviagttagelse og dels på B) iagttagelse af omverden, og med konditionering menes at det indbyrdes relationelle forhold mellem A & B er betinget af:
C) prioriteringen og reguleringen af de forskellige optikker organisationen
iagttager den polycentrerede omverden med.
Hvad er den lærende organisation?
Den er autopoietiske – den indeholder en double-loop læring: Dvs. organisationens
egne lærings resultater (fra fx iagttagelse af omverden), gøres (via selviagttagelse) til en forudsætning for den lærende organisations egen funktions og læringsproces (fx nye prioriteringer af optikker).
Dvs. den lærende organisations funktionsmåde er double-loop læring: Organisationen
operer via denne læring, og organisationen gennemfører og skaber via selviagttagelse, en organisatorisk læring hvis resultatet manifester sig, i organisationens fortsatte og forandrede funktionsmåde.
Fx manifester der sig i den lærende organisation, i modsætning til andre mere ”traditionelle” organisationer, følgende centrale funktions elementer:
Selviagttagelse (i modsætning til fremmedstyring)
Selvkontrol (i modsætning til kontrol)
Kompetence & kreativitet (i modsætning til kvalifikation)
Læringstøttende ledelse (i modsætning til direktiv ledelse
PsykNoter 