Passer, W. M. & Smith, E. R.(2007). Psychology. The Science of Mind and Behavior (3. udg.). Kap 4. Boston: McGraw-Hill.
I psykofysik studerer man forholdet mellem de fysiske karakteristika af stimuli og de sensoriske evner. Dvs. forholdet mellem den fysiske stimulus og vores sansning af den stimulus. Vores subjektive opfattelse af et fysisk kvantitativt mål.
Den absolutte tærskelsværdi: fx hvad er den laveste lyd vi kan opfange. Dvs. hvor intens skal en stimulus være, før vi opdager den? Man definerer det som den laveste intensitet som en stimulus kan opfanges ved 50 procent af gangene. Fx kan vi høre et urs tikken 600 m væk. Denne værdi er ikke fleksibel.
Method of limits: En måde man kan finde tærskelværdien er ved at starte ved 0 med en tone og så skrue op indtil fp kan høre den og måske højere endnu og så skrue ned indtil fp ikke kan høre den igen. Så finder man tærskelværdien for hvornår en person oplever en stimulus.
Signal detection theory: Vores sensitivitet kan variere. Teorien mener således at man ikke kan finde en fikseret absolut tærskelsværdi. I stedet mener man at folk sætter deres eget decision criterion (belsutningskriterium) for hvorvidt de mener en stimulus er tilstede eller ej. Værdien er ikke fast, men tværtimod fleksibel. I signal detection theory er man interesseret i de faktorer der har indflydelse på vores bedømmelse af sensorisk input.
Et typisk eksperiment ville være at en fp bliver bedt om at rapportere hvorvidt der er en tone eller ej når et advarselslys bliver tændt. En person kan enten sige ja/nej når der er en lyd eller ja/nej når der ikke er en lyd (en matrix med fire elementer). Forsøgslederen kan manipulere med deltageren til at blive enten mere konservativ eller mere dristig ved at give belønninger og bøder.
Dette kan relateres til virkeligheden. Hvis vi står i badet og ved at vi venter et vigtigt opkald, sætter vi vores decision criterion lavt, og vi reagerer meget let på lyde. Et andet eksempel er med fly og kontroltårn – der er en der siger ”hi jack” i flyet til piloten (som hedder jack), men kontroltårnet hører det som hijack og kalder flyet tilbage, fordi de kender risikoen ved at hører forkert – decision criterium er meget lavt.
Just notable difference: Skelnen mellem to stimuli. Defineres som den mindste forskel mellem to stimuli som folk opfanger 50 % af gangene. Kaldes også Just Noticable Difference.
Webers lov siger at jnd er direkte proportional med størrelsen af stimulussen som den sammenlignes med. Eksempel med vægte: hvis man løfter 50 gram, skal der minimum 51 gram til før man mærker forskellen. Hvis man så løfter 500 gram skal der minimum 510 gram til for at man mærker forskellen. Det er fordi Weber fraktionen for vægte er 1/50. Webers lov holder, undtagen ved ekstremt høje eller lave intensiteter af stimuli.
Fechners lov: Fechner bidrog med en anden formel, videreudvikler Webers lov, som han troede viste forholdet mellem det mentale og det fysiske. Kroppen og hjernen. Han prøvede med en matematisk formel, at beskrive forholdet mellem fysiske oplevelser og bevidste oplevelser. Weber-fechner loven: S = k log R. S er styrken af sanseoplevelse, R er stimulus intensitet i enheder over absolut tærskel, og k er en konstant multiplikator. Med denne formel påviste Fechner, at der er et Logaritmisk forhold mellem det fysiske og psykiske. Dvs. Når en stimulus bliver stor, må størrelsen på forandringen blive stor og større for at opfatte forandringen. Dette betyder, at sensationer altid er relative I forhold til niveauet af baggrunds stimulation. Fechner kom derefter gennem en række matematiske kalkulationer frem til følgende formel: ψ = C logϕ. Her er ψ = Sanseoplevelsens styrke. Φ = Stimulus intensiteten i enheder over den absolutte tærskel. C = Den konstante multiplikator hvis værdi afhænger af nøjagtig hvilke sensoriske modaliteter, og dimensioner. Dvs. at når en fysisk stimulus intensitet forøges (over absolut tærskel), så kræver det større og større ændringer i intensiteten at ændre de psykologiske sanseoplevelses styrke med en konstant mængde (JND’s).
Diskussion:
Subliminal stimuli: Stimuli som vi ikke når at sanse og percipere bevidst kan stadig have indflydelse på vores adfærd. Det er bevist at subiliminal stimuli kan påvirke vores perception og attituder. I 1950’erne blev der i en biograf vist korte glimt af Coca-Cola og popcorn for publikum under bevidsthedstærsklen, og man mente at se en stigning på 50 % af popcorn salg og 18 % af colasalg. Dette kreerede et ramaskrig, og man har i dag fundet ud af at købevaner kun i meget ringe grad influeres af subliminal stimuli.
Sensorisk adaptation: Ved konstante stimuli adapterer vores sensory neurons ved at blive mindre aktive, og således habituerer vi til fx en baggrundslyd eller et nyt smykke.
Perspektivering:
TVA: t0 er tærskelværdien for hvad vi kan opfange, når det vises meget hurtigt. Den korrealere negativt med K-værden som er hvor mange elementer vi kan holde i korttidshukommelsen (jo flere elementer vi kan holde, jo lavere tærskelværdi).
Bevidsthed: Det kan godt være vi ikke er bevidste om at vi har set noget, men det har vi måske alligevel.
Sen og tidlig selektion.
Opmærksomhed.
PsykNoter 